Hvis man har prøvet at skære en tomat over med en urte- eller universalkniv, der ikke er fuldkommen nyslebet, så ved man også, hvor fantastisk en opfindelse, tomatkniven er. Med sit tandede knivblad kan tomatkniven nemlig skære tomater over så let som ingenting og helt uden at mase dem. Denne tomat- og pølsekniv fra Victorinox er perfekt til at skære tomater, pølser, ost og andre bløde fødevarer, og så er den god at have med i picnictasken eller på ostebordet. Kniven har et behageligt skæfte i nylon, og den fås i et væld af fine farver. Det er muligt at vaske kniven i opvaskemaskinen, men for at forlænge knivens levetid og bevare stålets kvalitet, anbefales det at vaske den op i hånden.