Eldo er en el-radiator lavet med el-tråd, og påfyldning af vand kræves derfor ikke. Håndklædetørreren er forsynet med en indbygget termostat, der holder den på omkring 45-55 grader. På bagsiden sidder en afbryder, så den kan slukkes helt, og på trykknapperne foran kan du tænde/slukke for den samt aktivere timerfunktionen. Timeren kan køre enten 2 eller 4 timer. Dette indstilles ved at trykke 1 gang for 2 timer og 2 gange for 4 timer. Når LED-indikatoren lyser blåt er timerfunktionen aktiveret. Med 2 kroge til ophæng af håndklæder. Modellen er klar til brug og leveres med ledning og schuko hanstik. Den skal bare skrues op på væggen og tilsluttes strøm.