Komplet unit til opvarmning af rum og vand Ved køb af Termix VVX med TPV-regulator får du en komplet unit med både vandvarmer, differenstrykregulator, varmeveksler, pumpe, styring osv. Varmeveksleren kan anvendes i installationer, hvor der stilles krav til indbygning af en varmeveksler, eller i situationer, hvor de eksisterende rør ikke kan tåle den direkte fjernvarmeforsyning. Fuldisoleret varmeveksler med vandskadesikring Den kan med fordel vælges til husstande i fjernvarmens yderområder, da den sikrer brugsvand ved både lave og høje fremløbstemperaturer, samtidigt med at den forbruger minimalt energi. Unitten er tilmed fuldisoleret og har dermed et minimalt varmetab både ved brug og tomgang. Varmeveksleren sikrer, at fjernvarmeforsyningen holdes adskilt fra husets varmeinstallation, og sikrer dermed huset mod vandskader fra en eventuel læk af fjernvarmevandet.