Metro varmtvandsbeholder til centralvarme, model 110, type 2440. Til lodret montering på væg eller gulvstativ med rørforbindelser op ad. Vandvarmeren er specielt beregnet til opvarmning af brugsvand til køkken, håndvask og brusebade i énfamilieboligen. Brugsvandet opvarmes af en rørspiral 3/4", der er placeret direkte i brugsvandet og således giver den bedst mulige udnyttelse af den tilførte varme. Beholderen er støbt ind i en effektiv miljøvenlig varmeisolering, der sikrer et minimalt varmetab. Det udvendige kabinet er behandlet med slagfast lak, der giver en rengøringsvenlig overflade. Leveres som standard med sikkerhedsaggregat. I forbindelse med den nye energimærkning skal beholderne benævnes anderledes end tidligere. Før havde denne beholder et indhold på 110 L. målt ved 0 bar. Og ifølge nye regler om mere isolering og et andet tryk er denne nu på 91 L målt ved 3 bar. Så det er samme beholder som tidligere – målemetoden er bare ændret.