Dybt fald Karin Slaughter er en plotmester med noget på hjerte. Historierne er rå og realistiske, spændingen er nådesløs og hæsblæsende, og når man er færdig, bliver hendes personer stående stærkt tilbage. Hun er min favorit nr. 1. – Sara Blædel Ingen polititræning kan hamle op med en politibetjents instinkt. Faith Mitchells mor tager ikke telefonen. Hendes hoveddør står åben. Der er blodstænk over dørhåndtaget. Hendes lille datter er skjult i et skur bag huset. Alt hvad Faith har lært i sit politiarbejde ryger direkte i vasken, da hun træder ind i sin mors hus med trukket pistol. Hun ser en død mand ligge i vaskerummet. Hun ser en gidselsituation i soveværelset. Hvad hun ikke ser, er sin mor… Du ved, hvad vi er her efter. Kom med det, så lader vi hende gå. Da gidseltagningen spidser til, står Faith tilbage med for mange spørgsmål og for få svar. For at finde sin mor, er Faith nødt til at bede om hjælp hos sin kollega, Will Trent, og de har sammen brug for hjælp af traumelægen Sara Linton. Men Faith er ikke længere blot en politibetjent – hun er også vidne. Og mistænkt. Faith er nødt til at sætte sig op imod de mennesker, hun respekterer mest af alt, for at finde sin mor og bringe sandheden frem i lyset – eller begrave den for altid. Dette er Slaughters hidtil mest sprudlende roman, men samtidig er det en nervepirrende rejse gennem hjerte og sjæl, hvor modstridende loyalitetsfølelser kolliderer og truer med at ødelægge ikke alene omdømme men også liv. Slaughter bliver kun bedre og bedre! Når man først har læst hende, kan man ikke få nok.
