Hickory-træet er ikke et, vi ser så meget til herhjemme, og dets engelsk klingende navn afslører, at det blandt andet er udbredt i Nordamerika. Hickory er tit en smagsvariant i forskellige barbeque-blandinger, og den har en specielt krydret duft og smag, som egner sig særligt godt til rødt kød. I særdeleshed anbefaler Big Green Egg, at man forsøger sig med spidsbryst og steaks, mens de samtidig anbefaler at røge svinekød såsom pølser.I posen får du 9 liter økologisk røgeflis, hvilket svarer til cirka 2,3 kilo. Inden brug skal flisen ligge i blød i cirka 30 minutter.